I ‘Only in America’ bruger vi popkulturen som indgang til at forstå det amerikanske samfund og amerikanerne. Med vid, nysgerrighed og humor giver kulturjournalist Frederik Dirks Gottlieb og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster dig analyser og perspektiv på tidens aktuelle og mest debatskabende kulturhistorier fra USA. Fra Taylor Swifts fighte med højrefløjen i amerikansk politik, virale hverdagsøjeblikke og mediemastodonternes indflydelse på præsidentvalget til datingkultur, fedmeaktivisme og battles mellem hiphoppens badboys.
S1 E1 · Wed, April 23, 2025
For mange, især dem der voksede op i 80’erne og 90’erne, var USA symbolet på frihed, muligheder og lighed for loven uanset hvor i verden man kom fra. Men det billede er under pres. I dette program ser vi nærmere på en kontroversiel ordre fra Donald Trump, som giver myndighederne ret til at tilbageholde og deportere immigranter uden rettergang. Under dække af at bekæmpe bandekriminalitet, er uskyldige – som familiefaren Kilmar Abrego Garcia – endt i et brutal fængsel i El Salvador. Hvad sker der med den amerikanske drøm, når retsprincipper sættes ud af spil? Og er vi vidne til en forfatningskrise i verdens største demokrati? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, April 16, 2025
Dollartegnet har længe været det ultimative symbol på rigdom og global dominans - men er det ved at smuldre? I denne udsendelse ser vi nærmere på, hvordan Trumps handelskrig og politiske kaos truer den amerikanske dollars status som verdens stærkeste valuta. Hvad betyder det for USA, resten af verden - og dollarens fremtid. See omnystudio.com/listener for privacy information.
S1 E124 · Wed, April 09, 2025
Tidens mest omtalte tv-serie The White Lotus er tilbage og vækker igen debat om klasse, magt og moral. Med en kontroversiel sæsonfinale og en udeladt nonbinær karakter stilles spørgsmål ved politisk selvcensur og presset fra Trumps USA, hvor inklusion og diversitet er under angreb. Hvad afslører seriens succes – og dens kritik – om Hollywood, den amerikanske elite og det politiske klima? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, April 02, 2025
Hvad gør man, når man som en af Trumps største kritikere pludselig modtager fortrolige beskeder fra regeringens inderkreds? Det oplevede The Atlantics chefredaktør Jeffrey Goldberg, da han ved en fejl fik adgang til højspændt kommunikation om et forestående militærangreb. I dette program dykker vi ned i, hvad der ligner Trump-regeringens største sikkerhedsskandale til dato - og hvad den afslører om magt, inkompetence og synet på Europa. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, March 26, 2025
Disney er under massivt pres. Den nye filmatisering af Snehvide og de syv små dværge har udløst en storm af kritik og sat gang i en ophedet debat om identitet, repræsentation og politisk korrekthed i Hollywood. Midt i en kulturkrig kæmper Disney for at finde balancen mellem fortidens eventyr og nutidens omskiftelige krav. Er selskabet blevet for "woke" eller diskriminerer de folk med dværgvækst? Hvordan skal Disney navigere i deres elskede filmuniverser, i en stadig mere polariseret verden? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, March 19, 2025
Ytringsfrihed har altid været en hjørnesten i det amerikanske samfund, men hvordan ser den ud i 2025 under Donald Trump? Med lukningen af Voice of America, der bringer objektive nyheder i hele verden, og tilbageholdelsen af demonstranter som Mahmoud Khalil, er der voksende bekymring for, om USA bevæger sig i en autoritær retning. Samtidig mener Trump og hans allierede, at truslen mod ytringsfriheden kommer fra woke-kulturen og cancelkulturens greb om samfundet. Hvor står USA i dag, og hvem har egentlig retten til at ytre sig frit? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, March 14, 2025
Siden Trump overtog Det Hvide Hus har republikanerne domineret mediebilledet, mens demokraterne har været påfaldende tavse. Samtidig er Hollywood og Silicon Valley, der tidligere var kritiske stemmer, også blevet stille. Vi ser så småt, at oppositionen er begyndt at vågne op. Men hvorfor har de indtil nu været så tilbageholdende? Frygter de at udfordre Trump, eller mangler de en klar strategi? Og hvad med kulturens kritiske stemmer? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, March 12, 2025
USA’s ikoniske brands har formet verdensmarkedet, men nu står de over for en usikker fremtid. Trump udfordrer den globale handelsorden med straftold, ikke kun mod fjender, men også allierede. Trusler om tariffer har allerede rystet markederne, og flere lande begynder at vende USA ryggen – både politisk og økonomisk. Amerikanske brands mister værdi, boykotbevægelsen vokser, og Tesla oplever et markant aktiefald. Men hvad er Trumps plan med sine tariffer? Vil han gå hele vejen? Og kan vi overhovedet forestille os en verden uden de ikoniske amerikanske varer i vores liv? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, March 08, 2025
Magtfuld er serien om dem, der styrer verden. Techguruerne, præsidenterne, pengemændene, tænkerne og de kulturelle fyrtårne. I serien her fortæller vi hvem de er, hvordan de steg til tops, og hvad de gør med deres magt. Lyt med - for den farligste magt er den, du ikke kender. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, March 05, 2025
Den amerikanske præsident har i filmhistorien altid været fremstillet som en stærk, retfærdig og human leder – verdens moralske kompas og beskytteren mod alt fra diktatorer til rumvæsner. Men dette billede er under forandring. Senest har et ophedet pressemøde mellem Trump og Zelensky skabt kaos, efterladt Ukraine uden en aftale og sat spørgsmålstegn ved USA’s rolle i verden. I denne uge ser vi nærmere på præsidentembedets historiske betydning – både i fiktion og virkelighed – og diskuterer, om vi står over for en ny verdensorden eller blot en diplomatisk krise. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, March 03, 2025
Mens de globale spændinger er taget til,og forholdet mellem USA og Europa synes mere og mere håbløst, afholdte Hollywood i nat det 97. Oscar-show, som om intet er hændt. Det var en heftig omgang business as usual i Hollywood, hvor overraskende få satte ord på verdenssituationen. Var det et dejligt eskapistisk afbræk eller et pinligt og konfliktsky indslag? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, February 26, 2025
I 1963 udgav Bob Dylan The Freewheelin’ Bob Dylan – et album, der gjorde ham til “sin generations stemme”. Midt i en tid præget af social uro og frygt for atomkrig blev hans sange et samlingspunkt for de unges frustrationer. Nu, hvor verden igen søger svar, fortæller filmen A Complete Unknown historien om Dylans tidlige år som folkemusiker i 1960’ernes New York. Filmen skildrer hans lynkarriere, hans status som uvillig folkehelt og hans konstante kamp for kunstnerisk frihed. Men hvem er Bob Dylan egentlig? Giver filmen os et klarere billede af manden bag musikken? Og kan hans sange stadig hjælpe os med at forstå både fortiden og nutiden? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, February 19, 2025
Hvad betyder Donald Trumps anden præsidentperiode for USA og resten af verden? Med en politik præget af konfrontation, America First og drastiske ændringer, har Trump allerede sat sit præg på den globale scene. Er vi vidne til en fundamentalt ny verdensorden, eller er det hele en strategisk forhandlingstaktik? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, February 12, 2025
Super Bowl 2025 blev ikke kun et sportsligt brag – det blev også en scene for en af de mest opsigtsvækkende kulturelle konfrontationer nogensinde. Under halftime-showet stod Kendrick Lamar i rampelyset, men blev gentagne gange afbrudt af Samuel L. Jackson, der var iført stjerner og striber som den ikoniske Uncle Sam. Men hvem er Uncle Sam? Var det et forsøg på at censurere Lamar? En subtil kommentar til USA's nuværende politiske klima? Eller et sidste søm i kisten for Drakes karriere efter en af de største rap-beefs i historien? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, February 05, 2025
Harvey Weinstein var i årtier en af Hollywoods mest magtfulde mænd, men i 2017 væltede anklager om seksuelle overgreb hans imperium og kickstartede #MeToo-bevægelsen. Nu, over syv år senere, står han igen for retten i New York. I dette afsnit dykker vi ned i retssagen, Weinsteins fald og den dybere betydning af #MeToo. Er bevægelsen stadig en kraftfuld forandring, eller er verden, med Trump i spidsen, på vej væk fra dens indflydelse? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, February 03, 2025
Så skete det! Beyoncé gik endelig hjem med prisen for Årets album for ‘Cowboy Carter’ ved årets Grammy 2025. I den anledning kan du genhøre Only in Americas episode om lanceringen af netop dét album. God fornøjelse! Under 2024's Super Bowl overraskede Beyoncé verden med to nye singler og annonceringen af et kommende album. Men musikken lød ikke som hidtil, for både ’Texas Hold Em’ og ’16 Carriages’ markerer et stilistisk skifte hen mod USA’s nok hvideste musikgenre: Country. Frederik og Mirco ser nærmere på countrymusikkens ophav, og hvorfor Beyoncés musikalske nyskabelse har mødt kritik blandt nogle country-puritanere, og så diskuterer de, om tiden for stereotype kategoriseringer af musikgenrer ikke for længst burde være forbi. For hvad handler debatten om Beyoncés country-musik egentlig om i sin essens? Er det et spørgsmål om autenticitet, eller gemmer der sig snarere nogle racistiske undertoner, når sorte kunstnere som Beyonce og Lil Nas X får at vide, at de ikke er country nok? Programmet blev udgivet første gang 22. februar 2024. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, January 30, 2025
Den 18. januar gik TikTok i sort i USA, men blot 12 timer senere var appen tilbage – takket være en overraskende redningsmand, Donald Trump. Den tidligere præsident, der tidligere har krævet appen lukket, har udskudt beslutningen med 75 dage i håb om at finde en løsning. TikTok står i centrum for en mangeårig debat om national sikkerhed, og presset på den kinesiske app er kun vokset siden Joe Biden i april underskrev et krav om enten salg til amerikanske købere eller lukning. Ironisk nok har Trump, der tidligere har været modstander af TikTok, selv taget appen til sig under sin valgkamp og opbygget tætte relationer til andre tech-giganter som Meta, Amazon, X og OpenAI. Hvad betyder TikTok-sagen for de sociale medier i USA? Og kan Trump sikre TikToks fremtid? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, January 23, 2025
I en tid, hvor de fleste film bygger på kendte forlæg eller er opfølgere, tager vi afsked med en af de største filmkunstnere: David Lynch. Den 78-årige instruktør bag ikoniske værker som Twin Peaks, Elefantmanden og Blue Velvet er gået bort. Lynch var en visionær skaber, der revolutionerede både film og tv og efterlod et uudsletteligt præg på det visuelle medie. I dette afsnit hylder vi hans unikke bidrag til filmkunsten, syn på det amerikanske samfund og undersøger, hvorfor hans værker og indflydelse rører så mange. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, January 21, 2025
Donald Trump er tilbage i Det Hvide Hus som USA's 47. præsident. Hans indsættelsestale har allerede skabt stor debat med løfter om en "America First"-politik, kritik af den tidligere regering og kontroversielle planer for immigration, energi og territoriale ambitioner. Festlighederne bød på musik, prominente gæster og høj stemning, men hvad betyder Trumps budskaber for USA og resten af verden? Vi dykker ned i reaktionerne fra både støtter og kritikere og ser nærmere på de første timer af hans præsidentskab. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, January 17, 2025
Tre voldsomme ildebrande brød ud tirsdag den 7. januar og har allerede ødelagt tusindvis af bygninger i Los Angeles-området. Flere hundredtusinde er evakueret, og både almindelige borgere og Hollywood-stjerner har lidt store tab. Historiske bygninger er gået tabt, og situationen vækker spørgsmål om Californiens fremtid som et sted at bo. Hvordan håndterer USA disse stadig voldsommere naturkatastrofer? Hvem bærer ansvaret, og hvordan vil brande som disse påvirke politiske og sociale forhold i fremtiden? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, January 15, 2025
Kan man købe Grønland? Hvis du spørger Donald Trump, er svaret ja – og det er ikke småpenge, han vil smide på bordet. Men Danmark og grønlænderne er knap så imponerede. I dette afsnit dykker vi ned i USA’s langvarige interesse i Grønland, hvad sagen betyder for NATO og verdensfreden, og hvorfor hele verden griner – eller gyser – over Trumps ejendomsmæglermanøvre. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, January 09, 2025
Hollywood er igen centrum for drama. Skuespiller Blake Lively og instruktør Justin Baldoni, der for nyligt har samarbejdet om filmen ‘It all ends with us’ krydser klinger i en offentlig og eksplosiv konflikt. Med anklager om sexchikane, en nøje anlagt smædekampagne og en retssag mod New York Times tegner sagen sig som en potentiel gentagelse af Amber Heard og Johnny Depp-retssagen. Men hvad er sandhed, og hvad er strategi i en verden, hvor PR og offentlige fejder synes at være en ny overlevelsesmetode? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, January 02, 2025
I sommeren 2024 tog den 22-årige Haliey Welch internettet med storm med sin ikoniske replik “Hawk Tuah, spit on that thing!”. Nu kendt som hawk tuah-pigen opnåede Haliey enorm popularitet med merchandise, talkshows og sin egen podcast. Men succesen tog en brat vending, da hendes memecoin, "hawk," førte til store tab for fans og skabte massiv kritik. Nu står hun over for søgsmål og er blevet symbol på en voksende tendens: kendisser, der roder sig ud i tvivlsomme krypto-eventyr. I dagens program dykker vi ned i Hailey Welchs vilde år og undersøger, hvorfor kendisser som hende bliver tiltrukket af krypto, og hvordan fans ender som tabere. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, December 29, 2024
*Programmet blev sendt første gang 10. oktober 2024. Den nu afdøde tidligere præsident Jimmy Carter var den første tidligere amerikanske præsident, der blev 100 år gammel. Dette er en genudgivelse af et tidligere afsnit lavet i forbindelse med hans fødselsdag tidligere i år. Carter var også en af få ekspræsidenter, der har modtaget Nobels fredspris. Ikke dårlig for en mand, der i årevis blev betragtet som en af USA's dårligste præsidenter nogensinde, og som tabte med et brag til Ronald Reagan ved præsidentvalget i 1980. Vi har tegnet et portræt af den jordnære mand fra landsbyen Plains i delstaten Georgia, der gik fra at være jordnøddebonde til at blive præsident. Og som i sine sidste leveår fik en Carter-renaissance, der næsten kan konkurrere med Beyoncés. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, December 26, 2024
2024 har været et af de mest dramatiske år i USA’s nyere historie. Med attentatforsøg på Donald Trump, et historisk præsidentvalg, OJ Simpsons død, Elon Musk som politisk figur og musikbranchens konfrontation med politiet, har året været præget af kaos og forandringer. Samtidig har tragiske konflikter i Gaza og Ukraine, ekstreme orkaner og en splittet nation skabt en dyb krise, som også påvirker, hvordan vi danskere ser på USA. I dette afsnit ser vi nærmere på årets begivenheder og deres kulturelle og politiske betydning. Og vi stiller spørgsmålet: Hvad kan vi forvente med Trump tilbage i Det Hvide Hus og de kommende kulturkrige? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, December 19, 2024
Shawn Carter, bedre kendt som Jay-Z, har i flere årtier været en af verdens største rappere. Han er med en lang række af forretningseventyr både ufattelig velhavende og indflydelsesrig. Men nu bliver Jay-Z af en anonym kvinde beskyldt for at have voldtaget hende i år 2000, hvor kvinden blot var 13 år gammel. Og ikke nok med det, Diddy skulle også have deltaget i den påståede voldtægt. Vi tegner et portræt af Jay-Z og ser nærmere på anklagerne mod rapperen, der selv mener, at der er tale om en smædekampagne, der også trækker hustruen Beyoncé og børnene ned i søllet. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, December 12, 2024
Den 4. december blev medicinalchefen Brian Thompson fra UnitedHealthcare skudt og dræbt på åben gade i Manhattan. Overvågningsvideoer viser en hætteklædt gerningsmand med en pistol med lyddæmper udføre det brutale mord. Hændelsen gik viralt og udløste en bølge af kontroversielle reaktioner på sociale medier, hvor den sigtede formodede gerningsmand, Luigi Mangione, er blevet ophøjet til en slags antihelt. Men hvad lå bag mordet? Var det en protest mod det berygtede sundhedsforsikringsfirma, kendt for at afvise mange forsikringssager? Hvem var Brian Thompson, og hvad motiverede denne blodige handling? Vi laver i dag et portræt af en forbrydelse, der deler USA. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, December 05, 2024
Hunter Biden har gennem årene været en kontroversiel figur med flere kriminelle sager, senest en dom for skattesvindel. Nu har Joe Biden valgt at benåde sin søn, hvilket har skabt debat om hykleri og magtmisbrug. Specielt set i lyset af at Hunter de seneste år på højrefløjen er blevet synonym med elitære privilegier og korruption i Biden-regeringen. Vi dykker ned i sagen om Hunter Bides fortid, de famøse Twitter-files og hvordan benådninger har formet amerikansk politik gennem tiden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, December 01, 2024
Danske Victoria Kjær Theilvig har vundet verdens mest prestigefyldte skønhedspris, Miss Universe. Men hendes sejr har skabt politisk debat og fremhæves af den amerikanske højrefløj som et symbol på at “objektiv skønhed” er tilbage. Samtidig vinder den feministiske 4B-bevægelse frem i USA, hvor unge kvinder boykotter sex med mænd der har stemt på Donald Trump - mens radikale højrefløjsstemmer som Andrew Tate håner bevægelsen og kritikken af Trumps politik. Vi dykker ned i splittelsen mellem kønnene i USA og de kræfter, der præger debatten. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, November 28, 2024
Efter Donald Trumps valgsejr er et af de store spørgsmål, hvordan USA vil håndtere Ruslands angreb på Ukraine. Trump har lovet at få krigen afsluttet på et døgn, men eksperterne er skeptiske. Biden har derimod langt om længe givet Ukraine lov til at bruge amerikanske missiler til at ramme mål dybt inde i Rusland, hvilket Rusland har reageret på med ballistiske missiler. I lyset af denne eskalering kom den populære podcaster og Trump-støtte Joe Rogan med nogle heftige verbale udfald rettet mod Ukraines præsident Zelenskyj og Biden. I dagens program dykker vi ned i Rogans kontroversielle udtalelser, kritikken af Bidens udenrigspolitik og spørgsmålet, om Trumps tilbagevenden kan gøre verden mere tryg igen? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, November 24, 2024
I 80’erne og 90’erne var Mike Tyson kendt som en af verdens bedste boksere og blev kaldt ‘The Baddest Man on the Planet’. Nu, 19 år efter sin sidste kamp, er den 58-årige tilbage i ringen – denne gang mod den 27-årige YouTube-stjerne Jake Paul, der har opbygget en karriere som professionel bokser. Med millioner af følgere og en baggrund som Disney-skuespiller og online entertainer har Jake Paul skabt en global platform, der nu møder Tysons legendariske arv. Men hvad driver interessen for denne opsigtsvækkende kamp, og hvad siger det om både publikum og Netflix, der står bag livestreamen? Kan en kamp med mere end 30 års aldersforskel overhovedet retfærdiggøres? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, November 21, 2024
Donald Trump er godt i gang med at sætte sit hold til de kommende fire år i Det Hvide Hus, og den tidligere præsident har tydeligvis taget hurtigskoene på. Flere af Trumps valg er kontroversielle og har været genstand for skandaler, retsforfølgelse eller mangler slet og ret den nødvendige erfaring til topposten. Men den enes rædselskabinet er som bekendt den andens drømmehold: så hvad ser Trump i sine foretrukne, og hvad er det, som den forunderlige firkløver bestående af Matt Gaetz, Pete Hegseth, Tulsi Gabbard og Robert F. Kennedy Jr. har tilfælles? NB! Siden denne podcast er optaget, har Matt Gaetz trukket sig som Trumps kommende justitsminister. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, November 17, 2024
I den amerikanske valgkamp har arbejderklassen været et centralt tema, og meget tyder på, at denne gruppe svigtede demokraterne i de fleste stater. Men hvad er arbejderklassen egentlig, og hvordan har Trump opnået støtte herfra? Gennem historien har arbejderklassen stræbt efter den amerikanske drøm, men hvad betyder den drøm i 2024 – og hvorfor ser mange Trump som den bedste til at realisere den? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, November 14, 2024
Efter et svigende valgnederlag spørger demokraterne i disse dage sig selv, hvad gik galt. Trumps sikre sejr har fremprovokeret en krisestemning samt en diskussion om partiets politiske og ideologiske projekt. Vi dykker ned i demokraternes identitetskrise og ser nærmere på, hvad - og hvem - der skal til for at gøre Det Demokratiske Parti Great Again. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, November 08, 2024
Nu er vi blevet en anelse klogere på hvad der afgjorde præsidentvalget, og hvorfor Trump vandt i, hvad der er blevet kaldt en snæver jordskredssejr over Harris. Hvilke demografier afgjorde valget? Hvad gjorde Trump og hans kampagnefolk rigtigt? Mirco og Frederik kigger nærmere på tal, statistikker samt hvorvidt Trump som præsident kan ryge i fængsel, når han senere på måneden får sin strafudmåling, og om det vitterligt stadig er en hæmsko at være kvinde i politik i 2024. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, November 06, 2024
Stemmerne er ved at være talt op og Trump har netop holdt sin vindertale. Op til valget blev der talt om, at det ville blive tæt løb, men i stedet ligner det nu en jordskredssejr i Trumps favør. Senatet er ligeledes blevet republikansk og alt tyder på, at vi får det samme udfald i repræsentanternes hus. Årsagen skal findes i Joe Bidens indsats de sidste fire år og den amerikanske økonomi. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, November 04, 2024
Nu er afgørelsens time nær. Mens vi venter på resultatet, giver vi dig her den sidste analyse. Hvad har vi lært om kandidaterne Kamala Harris og Donald Trump? Og hvem står stærkest? Harris har kørt en klassisk kampagne med fokus på svingstater, mens Trump har brugt virale stunts og podcasts for at nå ud til vælgerne. Med sin afsluttende tale i Washington med kongressen i baggrunden, sætter Harris en skarp kontrast til Trumps kontroversielle historie. Men kan hun vinde over Trump? Det kommer vi med et bud på i dag. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, November 01, 2024
Præsidentvalget nærmer sig med syvmileskridt, og vi giver dig det fulde overblik over de få delstater, der i sidste ende afgør valget. Turen går til Wisconsin, Michigan og Pennsylvania i rustbæltet samt Nevada, Arizona, Georgia og North Carolina i solbæltet. Vi taler om forskelle og ligheder, hvem der historisk har domineret disse delstater, og hvad det der valgmandskollegie - der til syvende og sidst skal vælge præsidenten - er for noget. Velkommen i svingerklubben! See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, October 30, 2024
Siden i sommers har Donald Trump deltaget i en lang række af populære podcasts, der primært appellerer til yngre mænd. Målinger viser, at han har opnået stor opbakning i denne gruppe, godt hjulpet på vej af Trumps deltagelse i UFC-events og podcasts som Impaulsive med Logan Paul og nu kronen på værket, The Joe Rogan Experience, hvor han nåede næsten 40 millioner visninger på få dage. Men hvad snakkede Trump og Rogan om i de tre timer som podcasten varede? Og kan Trumps fokus på de unge mandlige vælgere få en afgørende rolle i det kommende valg? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, October 25, 2024
USA har en lang og tragisk historie med naturkatastrofer, der har skabt død og ødelæggelse. Orkanen Katrina i 2005 og superstormen Sandy i 2012 kostede eksempelvis tusindvis af menneskeliv. De seneste uger har orkanerne Helene og Milton hærget USA, men hvor præsidentkandidater tidligere ville have afbrudt valgkampen, har Kamala Harris og Donald Trump fortsat ufortrødent. Vi ser nærmere på politiseringen af naturkatastrofer, en syndflod af misinformation midt i valgkampen, og hvordan naturkatastrofer er blevet portrætteret i populærkulturen gennem tiden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, October 22, 2024
I begyndelsen af 1970’erne stod Donald Trump og hans far Fred overfor anklager om racediskrimination i deres ejendomme. De blev dog frikendt, især takket være deres advokat Roy Cohn. Cohn blev først kendt i 1950’erne som advokat for senator Joseph McCarthy, hvor han jagtede påståede kommunister i USA. I 70’erne og 80’erne blev han en tæt allieret og mentor for Trump og siges at have påvirket hans aggressive stil. I den nye film The Apprentice udforskes forholdet mellem Trump og Cohn, hvilket Trump har kritiseret som politisk karaktermord. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, October 18, 2024
I dette afsnit ser vi nærmere på den berømte Menendez-mordsag fra 1989, hvor brødrene Erik og Lyle Menendez blev dømt for at have dræbt deres forældre. Var motivet økonomisk, eller var det, som brødrene hævdede, et resultat af årtiers seksuelt misbrug? Med ny interesse vækket af en Netflix-serie og en ny dokumentar, diskuterer vi sagens udvikling, brødrenes mulige nye retssag, og hvordan true crime-genren og tv-transmitterede retssager påvirker retfærdighed og det amerikanske samfund. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, October 15, 2024
For et år siden modtog Diddy nøglen til New York City, en ære tildelt af borgmester Eric Adams. Men nu er det ikke kun Diddy som er i problemer med loven. Borgmester Adams er anklaget for bestikkelse og ulovlige donationer i en omfattende korruptionssag med forbindelser til Tyrkiet. Adams selv nægter sig skyldig og vil ikke træde tilbage, selvom flere af hans nøglemedarbejdere har forladt ham. Men hvem er den engang enormt afholdte borgmester egentlig? Hvad er han anklaget for, og hvordan kan korruption trives på dette niveau i USA’s største by? Hvad betyder det for New York og byens fremtid, og hvordan har forskellige borgmestre præget byen der aldrig sover? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, October 13, 2024
I dette afsnit dykker vi ned i Melania Trumps liv og indflydelse som tidligere førstedame, med fokus på hendes nye, kontroversielle bog ‘Melania’ og hendes opsigtsvækkende udtalelser om abort. Lærer vi den ellers hemmelighedsfulde Melania bedre at kende gennem hendes nye bog, og hvordan passer hendes politiske ståsted til sin mand Donald Trump? Og kan bogen ligefrem påvirke det forestående valg? Vi ser også nærmere på andre bemærkelsesværdige førstedamer gennem historien og undersøger, hvad der kendetegner succes for en førstedame, samt hvordan rollen har udviklet sig gennem tiden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, October 10, 2024
Jimmy Carter er den første tidligere amerikanske præsident, der er blevet 100 år gammel. Men ikke nok med det: Carter er også en af få ekspræsidenter, der har modtaget Nobels fredspris. Ikke dårlig for en mand, der i årevis blev betragtet som en af USAs dårligste præsidenter nogensinde, og som tabte med et brag til Ronald Reagan ved præsidentvalget i 1980. Vi tegner et portræt af den jordnære mand fra landsbyen Plains i delstaten Georgia, der gik fra at være jordnøddebonde til at blive præsident, for i disse år oplever vi nemlig en Carter-renaissance, der næsten kan konkurrere med Beyoncés. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, October 06, 2024
I sidste uge startede 50. sæson af det legendariske komedie- og satireprogram Saturday Night Live. SNL, som programmet hedder i folkemunde, er en institution i amerikansk tv-historie og har født et hav af superstjerner, siden det første afsnit blev sendt den 11. oktober 1975. Programmet har formet amerikansk satire med legendariske parodier på amerikanske politikere og skarpe monologer gennem snart 50 år, men kan konceptet også fremtidssikres i et skiftende medielandskab, hvor grænserne for komik hele tiden flytter sig? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, October 02, 2024
Den sidste debat inden valget var mellem vicepræsidentkandidaterne senator JD Vance og guvernør Tim Walz - og ikke mellem Trump og Harris. Debatten der blev sendt på CBS varede næsten to timer og forløb langt mere jovialt end præsidentdebatten. Men hvem vandt? Meningerne er delte, og vi gennemgår debatten for at finde svaret. I et tæt præsidentvalg kan vicepræsidenternes optræden vise sig afgørende for udfaldet i november. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, September 29, 2024
Slibrige detaljer er ikke just fremmede for amerikanske politikere, men i delstaten North Carolina udspiller sig i disse uger alligevel en af de mere bizarre sexskandaler. Her er republikanernes guvernørkandidat Mark Robinson nemlig jokket i spinaten, fordi han tilsyneladende gokker den for meget. Den 56-årige politiker og viceguvernør, som Donald Trump det sidste lange stykke tid har talt om i rosende vendinger og beskrevet som "Martin Luther King på steroider", er kendt for sine yderst konservative holdninger og har efter alt at dømme levet lidt af et dobbeltliv på internettet. Her har Robinson blandt andet kaldt sig selv for "sort nazi", været hyppig gæst på pornosiden "Nude Africa" og slået et slag for, at slaveriet skal indføres igen. Vi ser nærmere på, hvem Mark Robinson er, og om hans skandaløse adfærd kan ende med at koste Donald Trump sejren i den vigtige svingstat. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, September 25, 2024
Sean Combs, bedre kendt som Puff Daddy eller Diddy, var i 90'erne et af de største navne i musikbranchen. Han var en succesfuld rapper, producer og senere forretningsmand, tilsyneladende afholdt af de fleste. For blot et år siden modtog han nøglen til New York af selveste borgmesteren. Men nu er han arresteret og anklaget af staten for at have begået seksuelle og voldelige overgreb samt at have ført kriminel virksomhed i et sådant omfang at han risikerer fængsel på livstid. Det skete efter hans ex-kæreste Cassie Ventura tidligere i år indgav et chokerende søgsmål med alvorlige anklager om vold og seksuelle overgreb, bakket op af en voldsom video, der viser et overgreb. I dette afsnit dykker vi ned i de nyeste retsdokumenter, der afslører rystende detaljer om hans formodede kriminelle handlinger. Kan Diddy være på vej fra "Bad Boy for Life" til en dom på livstid? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, September 22, 2024
Politik møder popkultur i en tid, hvor kendisser som Taylor Swift og Elon Musk spiller en uventet rolle i kampen om præsidentembedet. Da Swift offentligt erklærede sin støtte til Kamala Harris, eksploderede sociale medier med både støtte og had – ikke mindst fra Donald Trump og Elon Musk. Men hvor meget påvirker amerikanske kendissers støtterklæringer egentlig valgkampen? ’Only in America’ dykker ned i giganternes kamp mellem Taylor Swift og Donald Trump og kigger på en politisk virkelighed, hvor både mis- og desinformation er blevet en betydelig del af spillet, senest illustreret ved konspirationsteorierne om kæledyrsædende migranter i Springfield, Ohio. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, September 19, 2024
I juli var Donald Trump tæt på at blive skudt, og kun to måneder senere skete endnu et skudforsøg mod ham på en golfbane i Florida. En 58-årig mand er nu anholdt, men sagen efterforskes stadig. Denne uge ser vi nærmere på sagen, den mistænkte og hvorfor der er flere attentatforsøg på så kort tid. VI kigge også på tidligere attentatforsøg og mord på tidligere præsidenter og hvordan det har været med til at forme USA. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, September 15, 2024
For nylig besøgte Donald Trump Arlington-kirkegården, hvor over 400.000 amerikanske soldater og pårørende ligger begravet. Besøget endte dog i kontrovers, da Trump angiveligt havde en konfrontation med personalet på grund af et forbud mod at filme på stedet. Trumps lejr benægter at reglerne blev brudt mens medierne har rapporteret om et grimt sammenstød med en ansat på stedet. Episoden har affødt heftig debat om Trumps tidligere udtalelser og holdning til krigsveteraner og sat fokus på Kamala Harris' rolle i USAs tilbagetrækning fra Afghanistan. Vi dykker ned i sagen og diskuterer de to kandidaters forhold til militæret og udenrigspolitik. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, September 11, 2024
I nat blev den første - og måske eneste - tv-debat mellem Donald Trump og Kamala Harris afholdt, og temperaturen var høj fra start til slut. Debatten var præget af skarpe ordvekslinger, og det var tydeligt, at begge kandidater vidste, hvor meget der stod på spil. Emner som økonomi og abort blev særligt heftigt diskuteret, selvom tonen begyndte nogenlunde høfligt. Men hvem af de to kandidater klarede sig egentlig bedst? Og hvordan kan vi overhovedet måle det? Det dykker vi ned i, i dagens særlige udgave af Only in America. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, September 08, 2024
Da Matthew Perry blev fundet død sidste år, var verden i chok. Obduktionsrapporten afslørede, at stoffet ketamin var den primære dødsårsag, og nu er fem mennesker blevet tiltalt for deres rolle i Friends-stjernens alt for tidlige død. Vi dykker ned i de nye beviser, der tegner et billede af Perrys allernærmeste, som udnyttede afhængigheden til at berige sig selv. Et kriminelt netværk, hvor læger satte profit over lægeløftet, og en mystisk kvinde med øgenavnet "ketamin-ronningen" er kommet på alles læber. Udover Matthew Perrys tragiske skæbne trækker vi også tråde til andre kendis-dødsfald, der har været karakteriseret af læger uden grænser. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, September 05, 2024
Joe Rogan har skabt verdens mest populære podcast og banet vejen for en hel generation af succesfulde podcastere. Hans indflydelse strækker sig bred, især blandt unge mænd, hvor han deler råd om fitness, ernæring og politik. Med over 200 millioner månedlige afspilninger har Joe Rogan i de sidste mange år domineret podcastverdenen med sit program "The Joe Rogan Experience”. Oven i det er han en succesfuld sportskommentator samt en af verdens mest populære standup-komikere. Hans enorme popularitet har dog skabt bekymring, da hans synspunkter ofte bygger på uformelle diskussioner, tvivlsomme ideologier og kontroversielle gæster. Det, der startede som en humoristisk podcast hvor Rogan sniksnakkede med andre komikere, er nu blevet en vigtig platform for videnskabelige snakke og politiske kandidater. Rogans succes har åbnet døren for lignende podcasts, hvor politikere kan promovere sig selv uden kritiske spørgsmål. Men er det blot underholdning, eller er det politisk propaganda? Denne uge dykker vi ned i podcastkongen Joe Rogan og det økosystem af populære, og til tider politiske, podcastere, der har fulgt i hans fodspor. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, September 01, 2024
Nogle gange smelter kendte stjerner sammen og bliver til ét navn, som vi har set med Brangelina, TomKat og Bennifer. Ben Affleck og Jennifer Lopez mødte hinanden under indspilningen af "Gigli" i 2002 og blev hurtigt et af verdens mest omtalte par. Deres forhold sluttede i 2004, men i 2021 fandt de sammen igen, kun for at ende i en offentlig skilsmisse. Men hvorfor fascinerer kendispar som Bennifer os så meget? I dette afsnit af "Only in America" dykker vi ned i vores besættelse af kendispar og undersøger, hvorfor vi er så interesserede i deres forhold. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, August 29, 2024
Robert F. Kennedy Jr. stod i meningsmålinger til 15 procent af stemmerne, men har i de seneste måneder oplevet en voldsom tilbagegang. Bidens retræte, hypen om Kamala Harris, pengeproblemer, en hær af demokratiske advokater og bizarre hændelser – heriblandt en død bjørn i Central Park – har ramt Kennedy-kampagnen hårdere end et sammenstød med en ungbjørn i Upstate New York. Nu har Kennedy kastet håndklædet i ringen og givet sin fulde støtte til Donald Trump. Men hvad betyder det for valgkampen, at en Kennedy støtter en republikaner? Hvordan har Kennedy-klanen reageret på den opsigtsvækkende udmelding? Og hvad er historien om den døde bjørn og cyklen i Central Park? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, August 23, 2024
Den konservative tænketank Heritage Foundation, som har tætte forbindelser til Donald Trump, har forfattet en mere end 900 sider lang politisk agenda. Project 2025 kortlægger en lang række politiske initiativer, som en kommende republikansk præsident burde gennemføre. Demokraterne er rædselsslagne og frygter Gilead-agtige tilstande i fremtidens USA for sig, mens Trump har taget afstand fra det kontroversielle dokument. Med andre ord er det på højeste tid, at Frederik og Mirco gennemgår det konservative manifest! See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, August 21, 2024
Kamala Harris er nu officielt demokraternes vicepræsidentkandidat, som bekræftet ved det nylige demokratiske konvent. Store navne som Hillary Clinton og præsident Joe Biden talte og udtrykte deres fulde støtte til Harris. Konventet markerede både en hyldest til nye begyndelser og en afsked med Biden, der kort før konventet besluttede at give stafetten videre. Konventet rejser spørgsmålet: Kan det styrke Harris' kampagne og Bidens eftermæle? Og hvad kan vi forvente af hendes politik, hvis hun bliver præsident? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, August 18, 2024
Racekonflikter har altid spillet en stor rolle i USA, fra slavetiden til adskillelsen mellem hvide og sorte, og senest med Black Lives Matter-bevægelsen, som opstod på grund af samfundsspændinger og politiets vold mod sorte amerikanere. En central stemme i denne kamp var forfatteren James Baldwin, hvis ord er lige så relevante i dag, 100 år efter hans fødsel. Diskussionen om race er fortsat aktuel og har nu nået helt til Det Hvide Hus, hvor Kamala Harris’ mulige præsidentkandidatur har skabt debat om hendes etnicitet og dens betydning for det kommende valg. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, August 15, 2024
For få uger siden kendte kun få til JD Vance, men efter meldingen om, at han skulle være Donald Trumps vicepræsidentkandidat, er mønsterbryderen for alvor kommet i søgelyset. Vance voksede op i Ohio med rødder i Kentucky og kom fra fattige kår, men fik udlevet den amerikanske drøm med en jurauddannelse på Yale. I 2016 udgav han erindringsbogen "Hillbilly Elegy", som blev en bestseller og senere filmatiseret. Hans opvækst har formet hans stærke holdninger til konservative værdier, hvilket har ført til kontroverser og kritik, særligt fra barnløse kattedamer, som der findes millioner af i USA. Men hvem er JD Vance, hvad står han for politisk, og hvilke konsekvenser kan det få for os i Europa? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, August 12, 2024
Denne uges program sætter fokus på årets olympiske lege, som har taget de sociale medier med storm, især blandt unge. To navne skiller sig særligt ud: Simone Biles og Snoop Dogg. Gymnasten Simone Biles har imponeret med fire medaljer og et bemærkelsesværdigt comeback efter hendes tidligere stressrelaterede fiasko. Rapperen Snoop Dogg har fanget alles opmærksomhed som OL-korrespondent, hvor han både har båret den olympiske ild og heppet på amerikanske atleter. Vi ser nærmere på deres historier, deres indflydelse på OL, og hvordan USA har klaret sig i historisk perspektiv. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, August 08, 2024
Kamala Harris har givet demokraterne troen tilbage på, at Donald Trump kan besejres ved præsidentvalget. Begejstringen er enorm om den amerikanske vicepræsident, der ellers typisk er blevet sammenlignet med Selina Meyer fra komedieserien Veep. Nu spekuleres der pludselig, om Harris kan gå fra kikset vicepræsident til magtfuld præsident – præcis som Selina Meyer. Frederik og Mirco ser nærmere på Kamala-mentum, og hvordan Harris er gået fra akavet til cool, ikke mindst takket være de sociale medier, hvor hun bader i god PR og har fået støtte fra kæmpestjerner som Beyonce og Charlie XCX. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tue, August 06, 2024
Tim Walz er nu valgt som Kamala Harris' vicepræsidentkandidat. Mirco mener, at valget af Walz er Kamalas første fodfejl, og at hun i stedet burde være gået med Josh Shapiro, som mange også troede det ville blive. Vi tegner et portræt af Minnesotas guvernør Tim Walz og taler om, hvorfor valget er faldet på netop ham. Det handler om kompetencer, kemi og kerneværdier. Men i høj grad også om de sociale mediers indflydelse. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, August 01, 2024
Apple var engang synonym med Steve Jobs. Da Jobs døde i 2011, faldt aktiekurserne drastisk, og virksomhedens fremtid fremstod usikker. Men Apples nye topchef, Tim Cook, rystede ikke på hånden og fik fordoblet virksomhedens profit i det kommende årti. Udviklingen kulminerede med, at Apple som det første selskab i verden opnåede en markedsværdi på over tre billioner dollar i 2023. Med andre ord er Tim Cook nok ikke lige så kendt som Elon Musk eller Mark Zuckerberg, men det gør ham bare endnu mere interessant. For hvem er Tim Cook? Hvor står Apple i 2024? Og hvad er baggrunden for de mange juridiske anklager mod Apple, både i Amerika og Europa? I det sidste afsnit af vores sommerserie om USA's største techgiganter ser vi nærmere på Apple og Tim Cook. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, July 25, 2024
Hvor stor en spiller er Amazon egentlig? Manden bag, Jeff Bezos, er i hvert fald ikke kun verdens næst rigeste mand, men også en af de mest indflydelsesrige personer på planeten. Bezos startede Amazon i 1994 som en onlineboghandel, og virksomheden er siden vokset til at blive en af verdens største markedspladser, også kendt som "the everything store". Amazon har revolutioneret internethandlen, men har Jeff Bezos også skabt et monopol, der har udryddet små konkurrenter på vejen til toppen? Og hvad er det egentlig, der driver manden med de danske aner, som han ikke vil stås ved i dag? I dette tredje afsnit af vores sommerserie om USA’s største techgiganter dykker vi ned i historien om Jeff Bezos og Amazon. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, July 22, 2024
Søndag aften dansk tid tog Joe Biden en historisk beslutning, da han valgte at trække sig som præsidentkandidat for demokraterne. Nu peger pilen i stedet på Kamala Harris som favorit til posten. Men hvor stærk en kandidat er hun? Har demokraterne været gode nok til at køre hende i stilling? Og kan hun slå modstanderen Donald Trump, her hvor der kun er lidt over 100 dage tilbage til valget? Alt det kan du få svar på i denne særudgave af ‘Only in America’, hvor vi også ser på Donald Trumps kampform i kølvandet på Bidens exit og konventet i Milwaukee, hvor Mirco var tilstede. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, July 18, 2024
I denne anden episode af vores sommerserie om USA's mest indflydelsesrige tech-giganter ser vi nærmere på Facebook-stifteren Mark Zuckerberg. Zuckerberg har revolutioneret vores kommunikation med Facebook, Messenger og Instagram. Mens hans platforme er blevet uundværlige i vores sociale liv, er kritikken også steget. Hvilket ansvar har man når man forbinder hele verden, og hvilke regler bør gælde for privatliv og profit på brugerdata? Vi dykker ned i Zuckerbergs rejse til toppen, Facebooks indflydelse og de fire kongreshøringer, han har været indkaldt til de sidste seks år. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, July 14, 2024
Mirco og Frederik giver svar på de mest centrale spørgsmål oven på attentatforsøget på Trump, der fandt sted lørdag eftermiddag lokaltid. Hvad skete der? Og hvad kommer det til at betyde for den kommende valgkamp og for polariseringen i USA? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, July 11, 2024
I stedet for sommerferie har vi på "Only in America" lavet fire programmer om de mest indflydelsesrige amerikanske tech-giganter. Denne uge handler om Elon Musk, verdens rigeste mand og CEO samt medstifter af Tesla, SpaceX, Neuralink, og X (tidligere kendt som Twitter), samt en nøglefigur i PayPal og OpenAI. Musk blev født i Pretoria, Sydafrika men flyttede som ung til USA, hvor han hurtigt skabte flere succesfulde forretninger. Salget af PayPal, hvor han ejede over 11%, blev starten på SpaceX og senere Tesla - to virksomheder der på mange måder er ved at ændre verden.Men hvem er Elon Musk egentlig? Den kontroversielle milliardær deler vandene med sine synspunkter om alt fra ytringsfrihed til planetens redning. I denne første episode af sommerserien ser vi nærmere på Musks rejse og dens betydning for verden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, July 04, 2024
Justin Timberlake er igen i verdenspressen, denne gang med et viralt mugshot efter at være arresteret for spritkørsel. Det bemærkelsesværdige billede med røde øjne markerer et nyt lavpunkt for den 43-årige stjerne, der allerede har været i modvind efter ekskæresten Britney Spears' afslørende bog. Kendt fra N’Sync og en succesfuld solokarriere med over 117 millioner solgte albums, har Timberlake flere gange skuffet sine fans. Hans opførsel i 90’erne og 00’erne har skabt debat om hans syn på kvinder og sexisme i musikbranchen. Og nu har han været bag tremmer. I denne uge dykker vi ned i Justin Timberlakes karriere, hans tumultariske forhold til Britney Spears, og hans image i en tid, hvor dårlig opførsel ikke accepteres. Kan han overleve endnu en skandale? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, June 27, 2024
Nogle gange går de mest uventede klip virale og vender helt almindelige liv på hovedet. Dette skete for nylig for Hailey Welch, en studerende fra Nashville. I en video spurgte en amatør-youtuber hende om hendes bedste trick i sengen. Hendes ærlige svar: "Spyt på den," har gjort hende til en internet-sensation på få dage. Dette er ikke første gang, noget lignende sker. Internettet og sociale medier har gjort det lettere for klip at gå viralt og nå millioner. Men hvad kræver det egentlig at gå viralt? Hvilke eksempler er de mest kendte? Og hvorfor er Haileys klip blevet så stort? Denne uge dykker vi ned i internettets evne til at skabe virale klip. Vi ser på historien bag og forsøger at finde ud af, hvad der skal til for at opnå en viral succes. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, June 20, 2024
I flere årtier var Will Smith en af verdens største filmstjerner, med et svimlende antal af musiske og filmiske kæmpehits. Men en lussing til Chris Rock ved Oscar-showet i 2022 ændrede alt, og Smiths karriere virkede ødelagt. Nu er han tilbage med filmen "Bad Boys Ride or Die", der topper indtjeningslisterne i både Danmark og USA. Det ser ud til, at publikum har tilgivet ham. Denne uge dykker vi ned i Hollywoods spilleregler: Hvorfor har nogle stjerner nemmere ved comeback end andre? Og hvad kræver det at blive tilgivet og elsket igen? Vi undersøger Will Smiths tilbagekomst og de uskrevne regler i underholdningsbranchen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, June 13, 2024
Den 29. januar 2022 blev politibetjenten John O'Keefe fundet død i sneen i Canton, Massachusetts. Men hvem stod bag mordet på den 46-årige betjent: kæresten Karen Read eller nogle korrupte kolleger? Frederik og Mirco ser nærmere på mordet på John O'Keefe og den igangværende retssag mod Karen Read, som ikke bare splitter lokalsamfundet, men også har introduceret verden for en obskur blogger ved navn Turtle Boy. Cowabunga! See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, June 06, 2024
For første gang er en tidligere amerikansk præsident kendt skyldig i kriminelle handlinger. Det er Donald Trump, USA’s 45. præsident, og mulig republikansk kandidat ved det kommende valg. I denne uge i Only in America dykker vi ned i Trumps 34 domme. Hvad handlede den såkaldte tys tys-sag om, og hvilken rolle spillede Stormy Daniels i anklagerne om bestikkelse og valgfusk? Hvordan påvirker kendelsen det kommende valg, og kan Trump stadig stille op, hvis han fængsles? Vi ser nærmere på sagen, dommen og dens mulige konsekvenser for USA. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, May 30, 2024
I årevis har man talt om en ‘fedmeepidemi’ i USA. Mere end 40% af amerikanerne er overvægtige og det kan mærkes på den amerikanske økonomi. Men ind fra siden er “vidundermidler” som Ozempic og Wegovy kommet, hvilket har sat danske Novo Nordisk i en interessant position i USA. Bernie Sanders er sur over at priserne på medikamenterne er for dyre, mens kendte amerikanere udtrykker offentlig hvor glade der er for de danske lægemidler. Komedieserien South Park er nu kommet på banen med et afsnit kaldet “The end of obesity” hvor der bliver lavet sjovt med alt fra den kropsaktivistiske sanger Lizzo til danske Ozempic. For er fedme i USA ved at blive fortid? Og hvor stiller det hele den politiske debat om at elske sin krop uanset hvad vægten siger? Illustration: Rasmus Juul See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, May 23, 2024
En ny video viser hiphop-ikonet Diddy med det borgerlige navn Sean Combs tæske sin tidligere kæreste Cassie Ventura. Videoen kommer efter flere nylige søgsmål og rygter om stjerneproducerens angivelige ubehagelige og voldelige adfærd. Siden midten af halvfemserne har Diddy, tidligere kendt som Puff Daddy, været et af de mest markante navne i det amerikanske hiphop-miljø. Han var manden bag Bad Boy Records og artister som Notorious BIG og Mary J. Blige. De sidste mange år har han udvidet sin forretning til tøj, sprut, parfumer og tv, hvilket har gjort ham til dollarmilliardær. Men er det hele slut nu? Er Diddy done? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, May 16, 2024
Den 10. april døde Orenthal James Simpson, bedre kendt under navnet O.J. Simpson, i en alder af 76 år. O.J. var en mand med mange talenter: En legendarisk amerikansk fodboldspiller og kendt skuespiller, men berømt og berygtet blev Simpson for alvor i 1994 i forbindelse med mordet på ekskonen Nicole Brown Simpson og hendes kæreste Ron Goldman. Den efterfølgende frifindelse året efter blev en af de mest notoriske retssager i nyere tid. Frederik og Mirco tegner et portræt af manden, myten og morderen og ser nærmere på, hvordan O.J. Simpson vil blive husket af eftertiden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, May 09, 2024
For nylig opstod en konflikt mellem to af verdens største rappere, og internettet har ikke talt om andet siden. Det startede, da Kendrick Lamar dissede kæmpestjernen Drake på nummeret Like That. Drake var hurtig til at svare tilbage i form af to musiknumre hvilket fik Kendrick til at reagere hurtigt og pludselig blev den såkaldte ‘rap beef’ mellem de to rappere enormt personlig. Såkaldte ‘rap battles’ har altid været en ting i hiphoppens verden, men ingen fejde mellem to etablerede rappere har i nyere tid fået så meget opmærksomhed som fjendskabet mellem Drake og Kendrick Lamar. Men hvem er vinderen af deres krig på ord? I denne uge dykker Frederik og Mirco ned i kampen mellem Drake og Kendrick Lamar og ser nærmere på hvordan uvenskabet er opstået, og hvad der egentlig er blevet sagt. De kigger også på historiske ‘rap beefs’ som har været med til at ændre den amerikanske musikbranche af flere omgange. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, May 02, 2024
Hvert år afholder amerikanske pressefolk en årlig middag som skal styrke forholdet mellem den frie presse og det hvide hus. Arrangementet hedder The White House Correspondents Dinner og det blev for nyligt afholdt med en lang tale af præsident Joe Biden. Til det her arrangement er der tradition for at præsidenten - og en erække af komikere - skal fortælle jokes hvor man laver sjov med både politiske modstandere og ikke mindst sig selv. Dog nægter Donald Trump at møde op til The White House Correspondence Dinner og er dermed den eneste præsident nogensinde, der ikke har holdt en tale. Det skyldes primært hans dårlige forhold til pressen - men muligvis også en ubehagelig oplevelse i 2011 da den daværende præsident Barack Obama ydmygede den kendte forretningsmand foran hele den politiske elite. Nogle påstår at det var startskuddet til trumps politiske karriere. Men kan det virkelig passe? I denne uge dykker vi ned i fænomenet the white house correspondents dinner og diskuterer hvad traditionen med de mere eller mindre kærlige drillerier gør for forholdet mellem præsidenten, pressen og det amerikanske folk. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, April 25, 2024
I sin nye film "Civil War" tegner instruktør Alex Garland et uhyggeligt billede af et nært fremtidsscenarie, hvor der er udbrudt borgerkrig i USA igen. Det er stærke sager, ikke bare fordi vi befinder os midt i et valgår, men også fordi filmen vækker minder om stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Men hvor realistisk er en ny borgerkrig i virkelighedens verden, og hvordan ville den udspille sig? Det tankeeksperiment dykker Frederik og Mirco ned i og trækker tråde til datidens Amerikanske Borgerkrig (1861-65) og dets efterdønninger samt amerikanernes nylige, veldokumenterede frygt for en fremtidig borgerkrig. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, April 18, 2024
Larry David er ikke “bare” manden bag kæmpesucceser som Seinfeld og Curb Your Enthusiasm, der netop er afsluttet efter 24 år på skærmen. Han er også en af USA’s skarpeste satirikere og aldrig bleg for at flage sine politiske meninger. Siden Seinfeld startede i 1989 har han skabt en ny form for komisk genre, hvor genkendelige og ofte ultra-pinagtige hverdagssituationer afløste de mere banale komedieserier som ellers fyldte stort set alt i mediebilledet inden. Davids evne til at spidde det amerikanske samfund, dobbeltmoralen og ikke mindst sig selv har gjort ham til en regulær folkehelt. Men den rapkæftede komiker er også hadet af mange, og USA’s politiske klima har gjort ham mere kontroversiel end nogensinde før. Men hvem er Larry David? Hvordan er han sluppet af sted med at lave grænseoverskridende komik uden at blive cancelled? Og hvorfor er han for nylig blevet lagt for had for ekstreme stemmer på den amerikanske højrefløj? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, April 11, 2024
USA skiller sig ud på mange måder, men en af de mest markante forskelle er forholdet til og forkærligheden for collegesport. Tag bare den legendariske basketboldturnering March Madness, hvor amerikanske universiteter hvert år dyster om mesterskabet, spillerne jagter æren, karrieren og lukrative sponsoraftaler, mens millioner af amerikanere sidder klistret til skærmen og spiller store beløb på udfaldet. I år var ingen undtagelse, og vi fik ovenikøbet et kvantespring for kvindebasket, takket være Iowas superstjerne Caitlin Clark. Mirco og Frederik giver dig i denne uge et indblik i fænomenet March Madness og den milliardtunge industri, der ligger bag. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, April 04, 2024
I 80’erne var der ikke mangel på gode og populære actionfilm. Nu er der kommet endnu en genindspilning af en klassiker: Road House. I den nye version af 80’er-klassikeren er Patrick Swayze byttet ud med Jake Gyllenhaal og MMA-kæmperen Conor McGregor spiller en af de større roller i bedste 80’er-stil med hårdtpumpede muskler og cirkelspark. Filmen er allerede den mest streamede nogensinde på Amazon Prime, men hvad er det der tiltrækker folk til gamle film på nye flasker? Og er Conor McGregors debut på det store lærred begyndelsen på en ny æra med flere macho-mænd på skærmen? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, March 28, 2024
Influenceren Andrew Tate tog for blot få år siden verden med storm, da han igen og igen gik viralt med videoer på sociale medier. Med budskaber om aldrig at bøje sig for kvinder lærte han unge mænd at forsvare sig selv både fysisk og mentalt. Men for nyligt blev Andrew og hans lillebror Tristan Tate anholdt i Rumænien hvor de bor og driver adskillige betalingswebsites med både pornografisk indhold og dyre onlinekurser. Anklagerne lyder på både seksuelle overgreb og menneskehandel og for nylig kom de britiske myndigheder også på banen med endnu en retssag, som vil finde sted efter dommen er fældet i Rumænien. Andrew Tate har stadig millioner af tilhængere og det estimeres at han tjener op til 8 millioner dollars hver måned på kurser og virale videoer med millioner af views. Men hvad har fået unge mænd verden over til at se op til den tidligere kickboxer og influencer? Hvordan kunne en mand med kriminelle anklager helt tilbage fra 2015, få så stor succes verden over? Og hvad skal der ske fremadrettet med hans coaching-imperium? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, March 21, 2024
Kærlighed plejede at opstå, når to amerikanere mødte hinanden på arbejdet, i kirken eller andre sociale sammenhæng. I dag finder millioner af amerikanere kærligheden via mobile dating-apps som Tinder. Frederik og Mirco kigger på, hvordan kærligheden trives i en digital tidsalder med algoritmer, ideologiske værdiskred, Trump og en tech-industri, der gerne vil tjene penge på amerikanernes jagt på den eneste ene. Og så fortæller Frederik selvfølgelig om sit guilty pleasure, datingprogrammet Love is Blind, der lige har afsluttet sjette sæson. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, March 14, 2024
Forleden vandt filmen Oppenheimer alle de større priser ved dette års Oscaruddeling. Filmen handler om fysikeren J. Robert Oppenheimer, der var den primære arkitekt af atombomben, som han udviklede i al hemmelighed under anden verdenskrig. Næsten 80 år efter at atombomben blev brugt mod japanerne, er historien om Oppenheimer, og bomben som skabte en ny verdensorden, igen på alles læber nu hvor filmen har fået Hollywoods vigtigste stempel som årets bedste film. Men filmen har fået en del kritik med på vejen, blandt andet for at negligere Oppenheimers rolle som selvbestaltet “destroyer of worlds”. I denne uge ser Frederik og Mirco nærmere på dette års Oscar-show, Oppenheimers store succes og historien bag filmen, som desværre er uhyggeligt aktuelt i 2024. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, March 07, 2024
Modtagelsen af Kanye Wests nye album, Vultures 1, har mildest talt ikke været positiv. Flere musikanmeldere har endda nægtet at anmelde Wests den nye plade på grund af Kanyes mange kontroversielle og antisemitiske kommentarer de seneste år. Derfor dykker vi i denne uge ned i Kanyes karriere og stiller spørgsmålet, hvorvidt Mr. West er en misforstået og måske psykisk syg person eller en nøjeregnende, narcissistisk provokatør på en kunstnerisk mission? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, February 29, 2024
Komiker og tv-vært Jon Stewart er tilbage på The Daily Show efter knap ti års pause. I 00’erne gjorde Stewart programmet og infotainment genren voldsom populær. Dengang leverede han knivskarp satire over det politiske landskab under George W. Bush, og han lærte en hel generation af tv-seere, at man med komik også kan bedrive magtkritisk journalistisk. Nu er Stewart tilbage og meningerne om hans comeback er delte. I denne uge i Only in America dykker Frederik og Mirco ned i The Daily Shows historie og ser nærmere på Jon Stewart, hans værtskab, beef med Tucker Carlson samt det politiske landskab i USA, der har ændret sig markant siden han forlod posten i 2015. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, February 22, 2024
Under dette års Super Bowl overraskede Beyoncé verden med to nye singler og annonceringen af et kommende album. Men musikken lød ikke som hidtil, for både ’Texas Hold Em’ og ’16 Carriages’ markerer et stilistisk skifte hen mod USA’s nok hvideste musikgenre: Country. Frederik og Mirco ser nærmere på countrymusikkens ophav, og hvorfor Beyoncés musikalske nyskabelse har mødt kritik blandt nogle country-puritanere, og så diskuterer de, om tiden for stereotype kategoriseringer af musikgenrer ikke for længst burde være forbi. For hvad handler debatten om Beyoncés country-musik egentlig om i sin essens? Er det et spørgsmål om autenticitet, eller gemmer der sig snarere nogle racistiske undertoner, når sorte kunstnere som Beyonce og Lil Nas X får at vide, at de ikke er country nok? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, February 15, 2024
Forleden faldt en historisk dom. Jennifer Crumbley blev kendt skyldig i uagtsomt manddrab, efter at hendes søn Ethan skød og dræbte fire elever på sin skole i Michigan. Den forfærdelige sag har trukket overskrifter overalt i USA og kendelsen, som er den første af sin slags, kan potentielt ændre det amerikanske samfund. I denne uge kigger Frederik og Mirco nærmere på sagen i Michigan og det retslige efterslæb. De taler om skoleskyderier gennem historien og ser på årsagen til, at der sidste år var hele 346 af slagsen. Derudover kaster de et blik på, hvordan populærkulturen har forsøgt at bearbejde den nationale sorg, når det kommer til skoleskyderier i USA. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, February 10, 2024
Primærvalgene er kun lige begyndt, men allerede nu tyder meget på, at præsidentvalget igen kommer til stå mellem Joe Biden og Donald Trump. I de seneste uger har en helt tredje person dog fået meget politisk opmærksomhed, selvom hun er musiker. Vi taler selvfølgelig om verdens største popstjerne, Taylor Swift, der er blevet genstand for en række absurde konspirationsteorier på den amerikanske højrefløj. Her spekuleres der flittigt, om Swift er blevet hyret af USA's forsvarsministerium for at hjernevaske befolkningen, og hvorvidt årets største sportsbegivenhed, Super Bowl, er aftalt spil til fordel for Taylors kæreste og i forlængelse deraf også for Joe Biden. Er dit hoved ved at eksplodere? Så fortvivl ej, for i denne valgspecial tager Frederik og Mirco dig med ned i kaninhulet og dykker ned i konspirationerne, hvorfor Joe Biden gerne vil have Taylor Swifts støtteerklæring, og hvilken magtfaktor Swifts loyale fans kan blive ved årets præsidentvalg. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, February 08, 2024
Årets sportslige højdepunkt står foran døren i det amerikanske! Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers mødes i den 58. udgave af Super Bowl den 11. februar, så Frederik og Mirco tager dig med tilbage i tiden og gennemgår, hvordan Super Bowl blev mere end bare en sportsbegivenhed. Vi taler om kulturfænomenet, om de fedeste pauseshows, de voldsomt dyre tv-reklamer, amerikanernes foretrukne snacks, og så zoomer vi selvfølgelig også ind på årets hovedperson, Taylor Swifts kæreste, Kansas City Chiefs-spilleren Travis Kelce. Hvem er han, og hvad har det gjort ved hans karriere både på og udenfor banen, at han er blevet kæreste med verdens største popstjerne? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, February 01, 2024
Skuespilleren Jonathan Majors var hastigt på vej mod Hollywoods absolutte top. Med roller i Marvels Ant-Man, Lovecraft Country og Creed 3 var han et af skuespilverdens hotteste navne. Men det stoppede brat, da hans ekskæreste Grace Jabbari anklagede ham for et voldeligt overgreb og følelsesmæssig manipulation. Sagen kom for retten og Majors blev kendt skyldig i to punkter og lader nu til at være færdig i Hollywood. I only in America kigger Frederik og Mirco i denne uge nærmere på sagens detaljer og hvorfor retssagen mellem to ekskærester er blevet til en større diskussion om raceproblematikker og cancel culture i USA. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, January 25, 2024
D. 2. januar i år fratrådte Harvards rektor Claudine Gay sin stilling. Det skete efter anklager om, at hun skulle have plagieret visse dele af sine forskningsartikler. Claudine Gay mener ikke selv, at hun har plagieret, og den akademiske verden er splittet om den tidligere rektors forseelser. Sagen har opildnet konflikten mellem venstre- og højrefløjen, samt genoplivet debatten om, hvor grænsen mellem inspiration og tyveri egentlig går? I ’Only in America’ ser vi nærmere Claudine Gays sag og på andre lignende plagiatsager. Blandt andet Præsident Bidens. USA’s præsident har nemlig også en plagiatsag hængende over hovedet. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, January 18, 2024
For ti år siden tog første sæson af krimiserien True Detective verden med storm. Sidenhen fulgte knap så succesfulde opfølgere, men med den netop lancerede sæson fire, "Night Country", er der kommet fut under True Detective-toget igen. Handlingen foregår i Alaska, hvor to kvindelige betjente skal opklare mordene på en flok videnskabsmænd. Alaska er både USA's største og tyndest befolkede delstat, det var her guldfeberen stak af i slutningen af 1800-tallet og så blev Alaska faktisk opdaget af danskeren Vitus Bering. Så hop ombord på sneslæden og find vinterhuen frem, når Frederik og Mirco fortæller historien om The Last Frontier, der både spiller en vigtig strategisk rolle i amerikansk sikkerhedspolitik og har givet USAs satirikere mange timers materiale takket være Sarah Palin. North to the future! See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, January 13, 2024
Vi er gået ind i et valgår, hvor amerikanerne blandt andet skal vælge en ny præsident. Eller rettere: meget tyder på, at det faktisk bliver en gammel en af slagsen. Bogstavelig talt. De to bedste bud er nemlig den 81-årige nuværende præsident Joe Biden og den 77-årige tidligere præsident Donald Trump. I denne første Only in America-valgspecial introducerer Frederik og Mirco dig for de mest fremtrædende præsidentkandidater - særligt dem, der måske kan give de to oldinge kamp til stregen - og kridter banen op for 2024 vigtigste politiske begivenhed, der også kommer til at give kulturel genklang. For ligesom man ikke kan sige Nik uden at sige Jay, så er kultur og politik to sider af samme sag i USA. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, January 11, 2024
Da Jeffrey Epstein døde i 2019 blev det kategoriseret som et selvmord. Alligevel mener mange - blandt andet Epsteins bror - at der var tale om et nøje kalkuleret mord. Epstein sad på det tidspunkt varetægtsfængslet, og afventede at sagen, hvor han var anklaget for at drive sexhandel med mindreårige piger, kom for retten, og listen over kendte, magtfulde amerikanere, der har deltaget i Epsteins fester, er alenlang. Nu er nye retsdokumenter dukket op, og vi er igen nødt til at spørge os selv: hvem var Jeffrey Epstein? Hvordan blev han så rig? Hvor dybt stikker hans kriminaliteter og var hans kendisvenner med til at holde hånden over ham? Frederik og Mirco dykker i denne uge ned i de mange mysterier, der omgiver finansmanden, sexforbryderen og festkongen Jeffrey Epstein. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, January 04, 2024
Den engang så prominte skuespiller Kevin Spacey blev fældet af metoo-anklager tilbage i 2017. Siden da har hans eneste offentlige optrædener været kryptiske YouTube-videoer hvor skuespilleren lader til at være i rollen som hans elskede House of Cards-karakter, Frank Underwood. I år er ikke nogen undtagelse. I et interview med Tucker Carlson funderer Spacey over endnu en retslig sejr. Spacey er nemlig blev frifundet i sin fjerde retssag og nu juridisk renset for alle de anklager der har hobet sig op siden 2017. Men hvordan kan en mand med mere end 30 anklagere blive frifundet igen og igen? I Only in America dykker vi dybt ned i de fire retssager og vurderer om den engang så elskede skuespiller nogensinde kan, eller bør, rejse sig igen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, December 21, 2023
Den amerikanske jul er en billion-industri, hvor der hvert år sendes en milliard julekort og omsættes juletræer for milliarder af dollars. Julefilm, juletræer og julemusik er en fast del af hyggen og traditionerne i december måned, men industrien bag rummer samtidig nogle svimlende tal. I ’Only in America’ kigger vi i denne uge på den amerikanske jul som tradition, industri og fænomen, den republikanske frygt for ’the war on Christmas’ og på de amerikanske julehits, der gennem årene har indkapslet højtiden. Velkommen ind i varmen til en sand ’Rockin’ Around The Christmas Tree’ julefest, hvor 78-årige Brenda Lee for første gang har væltet Mariah Carrey af tronen. Disclaimer: You will get a sentimental feeling when you hear… See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, December 14, 2023
Den nye trailer for det nok mest ventede computerspil nogensinde, Grand Theft Auto 6, har endelig fået premiere - og det fik internettet til at gå i selvsving. På få dage fik traileren mere end 140 millioner visninger og slog tæt på alle rekorder. Men hvorfor den store opmærksomhed på et kommende computerspil? Hvordan kan et spil der kan dateres tilbage til 1997 stadig være så relevant i dag at både computernørder og politikere kan gå i selvsving over spillets indhold? Konservative politikere vil have spillet bandlyst og spillet er blevet beskyldt for at lægge op til voldelig adfærd. Er der noget om snakken? I only In America fortæller Frederik og Mirco historien om verdens største computerspil, GTA, og hvad spillet siger om det amerikanske samfund. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, December 07, 2023
Taylor Swifts koncertfilm ’The Eras Tour’ slår rekorder, mens Beyoncés koncertfilm ’Renaissance’ er blevet rost til skyerne af anmelderne. Ligeledes kan man nu se en opdateret version af Talking Heads legendariske koncertfilm ’Stop Making Sense’ fra 1984 i biografen. Men hvorfor er koncertfilm blevet en indtjenende trend på det store lærred i en tid, hvor Taylor Swift igangværende The Eras Tour er på vej mod at blive den mest værdifulde verdensturne nogensinde, og hvor vi tørster efter store kulturelle oplevelser post-corona? Vi dykker ned i koncertfilmenes renæssance og overvejer, om man skal stoppe med at få det til at give mening og i stedet anerkende, at vi på vej ind i en ny æra. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, November 30, 2023
Sam Altman er måske den mest magtfulde person, du aldrig har hørt om før. Han er chef for OpenAI, der er verdens førende virksomhed indenfor udviklingen af kunstig intelligens. Altman blev på få dage først fyret og så genindsat som chef for OpenAI i et tumultarisk forløb, der endnu engang har sat fokus på diskussionen om, hvorvidt kunstig intelligens er en gave eller en trussel for menneskeheden. Vi dykker ned i de mulige bevæggrunde bag fyringen og genindsættelsen af Sam Altman og taler om den kunstige intelligens fremmarch og forsøgene på at regulere selvsamme. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, November 23, 2023
I mange år syntes Marvel ustoppelige med det ene biografhit efter det andet og det mest succesfulde film-univers nogensinde. Men med deres seneste udgivelse 'The Marvels' lader festen til at være slut. Filmen har præsteret dårligt økonomisk og interessen i Marvels superhelte er faldet gevaldigt de sidste tre år. Men hvordan lykkedes det Marvel at gå fra konkurstruet tegneserievirksomhed til et af verdens mest værdifulde varemærker? Og hvor sprang kæden af for Marvel, der sammen med deres ejere Disney, nu kigger ind i en meget usikker fremtid? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, November 16, 2023
Filmen 'Sound of Freedom', der er fortæller den virkelige historie om den amerikanske CIA-agent Tim Ballard, der optrevlede en international børnesmugler-ring, har været året største surprise-hit i de amerkanske biografer. Nu er filmen kommet til Danmark. Men filmen har ikke kun trukket overskrifter på grund af dens kommercielle succes, den har også skabt ophedet debat og fået kritik for at fremme stærkt religiøse budskaber og puste til konspirationsteorien QAnon. Men er kritikken berettiget? Er 'Sound of Freedom' ren propaganda? Eller er filmen i stedet en misforstået, velmenende fortælling, der kaster tiltrængt lys over problemet med menneskehandel? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, November 09, 2023
Vi kendte allesammen Matthew Perry som den sjove figur Chandler Bing fra komedieserien Venner. Igennem ti sæsoner var han i hver episode klar med sydende sarkasme og intelligente punchlines. Men bag facaden gemte sig en både usikker og trist mand der dulmede sin smerte med alkohol og piller. Det resulterede for nylig i den elskede skuespillers alt for tidlige død, da han blev fundet livløs i sit boblebad i Los Angeles. I denne uges Only in America tegner vi et portræt at skuespilleren, komikeren og misbrugeren Matthew Perry. Vi kigger også nærmere på fænomenet ‘sad clown paradox’ og prøver at finde ud af hvorfor så mange kendte og succesfulde komikere igennem tiden har kæmpet med depression og misbrug. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, November 02, 2023
Engang var Britney Spears verdens største popstjerne, men de sidste mange år har historierne om hende mest handlet om hendes kontroversielle privatliv. Fra forliste ægteskaber til det faktum at hendes far blev hendes værge i 2008 og 13 år frem. Nu er hun aktuel med en ny bog kaldet The Woman in Me, hvor hun løfter sløret om alt fra hendes offentlige brud med Justin Timberlake, en kaotisk barndom og tiden hvor hun blev umyndiggjort. Frederik og Mirco har læst bogen og sætter tematikkerne i amerikansk perspektiv for hvor sigende er Britney Spears historie om livet som megastjerne i USA? Hvorfor er folk så fascinerede over Britney og hvorfor lader hun til at have mere medvind end nogensinde før? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, October 26, 2023
Ruby Franke blev kendt som opdragelsesguru på YouTube, men nu risikerer hun at sidde bag tremmer i årtier. På hendes kanal '8 Passengers' kunne man følge Frankes liv med mand og seks børn. På et tidspunkt havde hun 2,5 millioner følgere og endnu flere visninger på hendes personlige videoer. Men nu er Ruby Franke anholdt og sigtet for gennem adskillige år at have mishandlet sine børn. De voldsomme anklager kom frem i kølvandet på, at et af Frankes børn stak af fra hjemmet efter at være blevet slået og bundet med gaffatape. I Only in America kigger Frederik og Mirco i denne uge tilbage på bølgen af såkaldte mommybloggers, der tog internettet med storm i starten af 00’erne og udnyttede de nye teknologiske muligheder til at filme og dokumentere familiære hverdagssituationer, som før hørte til bag hjemmets fire vægge. I dag bliver mommy blogger-bølgen anset for at være startskuddet for nutidens influencere, og de er fortsat omdrejningspunkt for den evige debat om, hvor meget man som forældre burde dele ud af sine børns liv på internettet. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, October 19, 2023
Da komikeren Russel Brand for nyligt blev anklaget af flere kvinder for voldtægt, var YouTube hurtige til at lukke for pengestrømmen. Ligeledes blev han droppet af sit agentur og sponsorer trak deres støtte selvom Brand insisterer spå sin uskyld. Men som det har været tilfældet for andre kontroversielle mediefolk, var der et sted, der ventede på Brand med åbne arme: streamingtjenesten Rumble. Videoplatformen Rumble, der har hovedsæde i Florida, har nemlig slået sig op på en striks anti-”cancel culture” politik og konspirationsteoretikere og stemmer fra den ydre højrefløj flokkes om at fortsætte karrieren på Rumble. I Only in America kigger Frederik og Mirco i denne uge nærmere på Russell Brand-sagen og hvorfor Rumble er blevet en af de mest omdiskuterede digitale platforme i USA. Let’s get ready to ruuuumbleee! See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, October 12, 2023
Kennedy-familien er det tætteste på en royal familie, man kan finde i USA, og har i årtier været uløseligt forbundet med Det Demokratiske Parti. Men nu har Robert F. Kennedy Jr. meldt sig ud af kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat og kandiderer i stedet for som uafhængig præsidentkandidat ved valget i 2024. Det har ikke overraskende medført kritik fra resten af Kennedy-klanen, hvor stemningen nok kommer til at være lidt akavet ved den næste familiesammenkomst. Men hvem er Kennedy-familiens sorte får egentlig? Frederik og Mirco ser tilbage på Kennedy-familiens sagnomspundne og tragiske familiehistorie og tegner et portræt af en sammensat mand, der både er klimaforkæmper og konspirationsteoretiker, ligesom RFK Jr. er blevet beskrevet som ”den første MAGA-demokrat”. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, October 05, 2023
Da verdens største rapstjerne, Tupac Shakur, den 7. september 1996 blev skudt i sin bil og seks dage senere døde på hospitalet, var hele verden i chok. Det var heller ikke mindre overraskende at man aldrig fandt en skyldig i sagen. Nu 27 år senere er en mand ved navn Keefe D endelig blevet anholdt for mordet på 2Pac. Men var det ham der gjorde det? Og hvorfor har det taget så lang tid at finde en mistænkt i sagen? Frederik og Mirco dykker ned i 2Pacs liv, vilde baggrund og Black Panther-familie samt den igangværende sag mod den tiltalte i mordsagen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, September 28, 2023
Hver dag dør 220 amerikanere af en overdosis. Hvert 15. minut bliver der født et barn i USA, der er afhængig af opioider. For nylig døde en etårig dreng i en vuggestue i New York City efter at have inhaleret fentanyl. I denne uge ser Frederik og Mirco på USAs opioidkrise, der hvert år dræber flere amerikanere, end nationen mistede under Vietnamkrigen. Vi ser på de fire bølger i opioidkrisen i nyere amerikansk historie, dykker ned i fortællinger om opioidkrisen i populærkulturen og diskuterer, hvorfor det er så meget nemmere at få udskrevet stærkt smertestillende medicin i USA end i Europa. Advarsel: stærkt vanedannende! See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, September 21, 2023
Efter Amy Schumer på Instagram lavede sjov med Nicole Kidmans måde at sidde på til US Open har internnettet delt sig i to lejre: Dem der mener, at Schumer voksenmobber Kidman, og dem der mener, det var en harmløs joke. Men hvordan kan et enkelt Instagram-opslag vække så stor opsigt og åbne op for større debatter om både de kvindelige skønhedsidealer og søstersolidaritet? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, September 14, 2023
Forleden vandt Novak Djokovic den amerikanske tennisturnering US Open for fjerde gang. Det på trods af at han slet ikke var med sidste år da han nægtede at lade sig vaccinere mod Covid-19. ekstra ironisk blev det, da medicinalfirmaet Moderna, kendt for deres Corona-vacciner, var nødsaget til at tildele Djokovic “Moderna’s shot of the day” for hans vinderslag i finalekampen. I Only in America kigger Frederik og Mirco nærmere på den tiltagende frygt for endnu en Corona-variant og muligheden for nedlukninger og krav om mundbind i USA. Frygten for lockdown er nemlig blevet et politisk våben, som både demokraterne og republikanerne bruger aktivt for at få politisk momentum inden præsidentvalget næste år. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, September 07, 2023
Scientology var alle vegne i 00’erne. Tom Cruise var ansigtet udadtil og alle kendte til John Travoltas aktive medlemsstatus. Men de seneste år har der været mere stille omkring den kontroversielle religion. Indtil nu. Skuespilleren Leah Remini har nemlig sagsøgt Scientology for at chikanere hende efter hun vendte religionen ryggen i 2013. Samtidig kører en sag mod et andet scientology-medlem, skuespilleren Danny Masterson, som er anklaget for at voldtage tre kvinder i starten af 00’erne. Men hvad er op og ned i de her sager og hvad er status for den engang så populære religion, Scientology? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, August 31, 2023
Forleden gik den tidligere amerikanske præsidents ‘mugshot’ verden rundt. Billedet blev taget i forbindelse med Trumps anholdelse i delstaten Georgia, hvor han er anklaget for at manipulere præsidentvalget i 2020. Trump selv har brugt fotoet aktivt i sin præsidentkampagne og har rejst millioner af dollars fra sympatisører der mener, at den tidligere præsident er offer for en politisk smædekampagne. I denne uge dykker Frederik og Mirco ned i de fire kriminelle sager, der lige nu hober sig op om ørerne på Donald Trump, hvad det famøse ‘forbryderfoto’ kommer til at betyde for hans popularitet, og hvilke andre klassiske mugshots der gennem tiden har farvet vores blik på de kendte amerikanere. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, August 24, 2023
I 2009 vandt den amerikanske skuespiller Sandra Bullock en Oscar for sin rolle i filmen the blind side om en sort, hjemløs dreng som fandt et nyt hjem en hvid overklassefamilie hvor han realiserede sin drøm om at blive NFL-spiller. Det var den perfekte solstrålehistorie, men nu er den brast. Michael Ohor som kom under vingerne hos overklasse-parret Leigh Anne og Sean Tuohy vil nu ud af sin relation og sagsøger familien for at udnytte ham og hans historie. Familien Tuohy benægter at de havde dårlige intentioner. I Only In America kigger Frederik og Mirco i denne uge nærmere på den komplekse sag der rejser mange relevante historier om racediskrimination, fattigdom i USA og forblændelsen af en god Hollywood-fortælling. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, August 17, 2023
Forleden blev Lizzo sagsøgt af tre af hendes tidligere dansere som anklager den populære popstjerne og kropsaktivist for at skabe et giftigt arbejdsmiljø med sexchikane og nedladende kommentarer om dansernes vægt. Anklagerne strider imod Lizzos kropspositive budskab, som har gjort hende populær blandt unge kvinder. Er Lizzos blomstrende karriere røget i vasken? Hvorfor er det særligt problematisk for Lizzo at havne i en shitstorm? Og hvorfor er diskussioner om kropsvægt så følsomme i USA? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, August 10, 2023
Barbie-filmen er blevet et kulturelt fænomen og et kæmpe hit i biograferne. Faktisk er det den mest indtjenende komediefilm nogensinde. Men hvad har opskriften på filmens succes været og hvordan er et stykke legetøj fra slutningen af 1950’erne blevet så aktuel igen? Frederik og Mirco kigger i ugens afsnit af Only in America nærmere på Barbies historik fra dukke til blockbuster og diskuterer hvorvidt filmen kan give komediefilm-genren et til trængt boost. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, July 06, 2023
Basketball er verdens næstmest populære sportsgren, og den nordamerikanske liga NBA sprudler som aldrig før og klækker stortalenter ud år efter år. Dog trækker visse af de nye superstjerner flere negative overskrifter end trofæer hjem, og det er med til at give sporten et blakket ry i de amerikanske medier. Stortalentet Ja Morant er for anden gang blevet suspenderet for at vise sin pistol frem på Instagram, og Zion Williamson er i en offentlig fejde med en pornostjerne, han har haft en affære med. Sammen med sportsjournalist og vært på basketball-programmet Buzzer Beater, Morten Stig Jensen, kigger vi i dag på the bad boys of basketball og ser nærmere på de unge basketstjerner og den deroute, nogle af dem er på. Hvad siger det om de amerikanske drengedrømme og den svære vej til succes? Og hvad med den enorme medieopmærksomhed, er det med til at puste til ilden? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, June 29, 2023
Verdens nok mest kendte nyhedsstation, CNN, kæmper i forvejen med faldende seertal og falmende troværdighed. For nylig blev stationens relativt nyansatte chef, Chris Licht, så også fyret efter et ikke særligt flatterende portræt i The Atlantic, ligesom den profilerede tv-vært Don Lemon også fik sparket for nogle måneder siden. I denne uges ONLY IN AMERICA dykker Frederik og Mirco ned i CNN`s historie. Det er en fortælling om storhed og fald, hvor CNN gik fra at være foregangsfigur med lanceringen af en 24-timers nyhedskanal til at blive sat på en hård journalistisk prøve, da Donald Trump blev præsident og særligt udråbte CNN som "folkets fjende". Nu prøver CNN så at komme tilbage til at blive associeret med mere lødig journalistik igen, men spørgsmålet er, om troværdighedstoget er kørt for den engang så prestigefyldte nyhedskanal? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, June 22, 2023
Hun bryder rekorder, som andre skifter underbukser, er et sandt musikalsk multitalent og har i mere end et årti været toppen af poppen, selvom hun kun er 33 år gammel. Vigtigst af alt har hun lige annonceret, at hun kommer på turne i Europa i foråret 2024. Vi taler selvfølgelig om Tay, Swiftie, America`s Sweatheart, T-Swift aka Taylor Alison Swift. I denne uges Only in America forsøger Mirco at overbevise Frederik om at blive en del af Team Taylor. Vi dykker ned i, hvordan Taylor gik fra countrysanger til popikon, hendes dedikerede superfans – de såkaldte Swifties -, diskussionerne om de mange ekskærester, der får ufrivillige gæsteroller i hendes musik, hvorfor Kanye West er nissen, der flytter med, samt Swifts beslutning om at træde i politisk karakter efter mange års tavshed. Vi taler selvfølgelig også om den igangværende The Eras Tour, der sprænger rekorder i USA i disse uger og har vist sig at være en sand guldgrube for de byer, der er så heldige at få Tay på besøg. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, June 15, 2023
I denne uges Only in America tegner vi et portræt af et sandt multitalent, der allerede i en ung alder følte sig nærmest magnetisk tiltrukket af USA. Det eneste, han stadig ikke kan udtale korrekt, er det amerikanske w. Han blev født i en lille landsby i Østrig, men endte med at blive et tekstbogseksempel på den amerikanske drøm. Ikke bare indenfor én branche men hele tre. Det er selvfølgelig bodybuilderen, skuespilleren og politikeren Arnold Schwarzenegger, vi taler om. Hvordan lykkedes det en ung fyr fra en lille by med 2000 indbyggere i Østrig at blive verdens største stjerne? Hvad drev Schwarzenegger til USA, og hvorfor mener han, at hans historie kun kan udspille sig i netop USA? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, June 08, 2023
I begyndelsen af 2010’erne var medier som Buzzfeed News, Vice, Huffington Post og Daily Beast på alles læber. Det var nyhedsmedier, der udelukkende udkom digitalt, og som var med til at udfordre normerne på de etablerede nyhedsmedier, der var blevet store på print, og som nu kom i fare for at blive efterladt på perronen af den digitale revolution. Men sådan blev det alligevel ikke, for i den seneste tid har to af de tidligere så populære pionerer, Buzzfeed News og Vice, måtte dreje nøglen om eller begære konkurs. I denne uges 'Only in America' ser vi tilbage på de digitale nyhedsmediers fødsel, storhed og fald og undersøger, hvordan nyhedsbranchen ændrede sig med lynets fart og skovlede milliarder af kliks, men ikke endte med at kunne skabe økonomisk overskud. Vi kigger også ind i krystalkuglen og forsøger at svare på, hvordan fremtiden ser ud for onlinenyhedsjournalistikken i en tid, hvor papiravisen så småt er ved at uddø, men techgiganter som Google og Meta har sat sig på annoncemarkedet. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, June 01, 2023
For 30 år siden udkom et af halvfemsernes vigtigste musikalbum. Det hed ’Enter the Wu-Tang (36 Chambers)’ og var lavet af ni ukendte rappere fra de hårdeste ghettoer i Staten Island. Verden skulle hurtigt lære dem at kende som Wu-Tang Clan, og i dag anses gruppen som en af de mest ikoniske inden for hiphop gennem tiden. Men hvordan kunne de ni medlemmer trodse de uhyggelige statistikker, der er for unge sorte mænd i USA? I ’Only in America’ kigger vi i denne uge nærmere på gruppens baggrund og på unge sorte amerikaneres vilkår i USA. Vi tager også turen til New Yorks glemte bydel Staten Island, hvor gruppen er fra, og som også er hjembyen for Christina Aguilera og Pete Davidson. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, May 25, 2023
Du har måske hørt om den farvestrålende energi- og læskedrik Prime, der er gået sin sejrsgang i USA. Herhjemme er Prime blevet solgt ulovligt, hvilket har resulteret i lange køer og indgriben fra myndighedernes side. I denne uges ONLY IN AMERICA har vi været på det sorte marked og testet de dyre dråber. Vi stiller også skarpt på de to youtubere bag: Logan Paul fra USA og KSI fra England, der tilsammen har mere end 140 millioner følgere på sociale medier og engang var bokse-rivaler. Den ene overlevede en grotesk shitstorm, mens den anden droppede ud af en dyr privatskole for at blive youtuber. Vi undersøger, hvordan man kan gå fra at lave pranks og spille Fifa på YouTube til at blive ophavsmænd til tidens mest hypede drik. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, May 18, 2023
Den 2. maj indledte de amerikanske manuskriptforfattere en strejke, efter seks ugers forhandlinger om løn og arbejdsvilkår var gået i hårdknude. En strejke der har ført til, at de store late-night shows som ’SNL’ lige nu sender genudsendelser, mens produktionerne på populære serier som ’Stranger Things’, ’The Handmaid’s Tale’ og ’The Last of Us’ er sat på pause. På den ene side af konflikten står Writers Guild of America (WGA), der er Hollywood-manuskriptforfatternes fagforening. På den anden side står de største streamingplatforme som Netflix, Apple, Amazon og Disney. I denne episode af ’Only in America’ dykker vi ned i den udvikling, der har ført til konflikten. For hvordan gik det til, at tv-seriens guldalder ikke endte med at blive en lige så gylden affære for de usynlige helte, der leverer de mindeværdige replikker, du husker din favoritserie for. Vi ser også nærmere på, hvorfor AI er en af de helt store knaster i konflikten, og hvad teknologien på sigt kan komme til at betyde for manuskriptforfatternes lønninger og arbejdsmuligheder. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, May 11, 2023
Tucker Carlson er blevet beskrevet som “den vigtigste og mest magtfulde stemme i amerikansk politik”. Han var vært for et af de mest succesrige programmer på amerikansk kabel-tv, da han tilsyneladende ud af ingenting blev fyret af Fox News. Carlson nåede ikke engang at sige ordentligt farvel til sine millioner af seere. Han endte med at afslutte sit eget tv-show, ”Tucker Carlson Tonight” med et stykke pizza i munden, intetanende om at han ville være arbejdsløs lige om lidt. Men hvem er Tucker Carlson, der er elsket af millioner og forhadt af mindst lige så mange? Vi tegner et portræt af den detroniserede tv-konge, går i dybden mens hans karriere fra respekteret skrivende journalist til kontroversiel og succesfuld tv-vært, omstændighederne for hans pludselige fyring, hans legendariske grin og så ser vi på, hvad Tucker Carlson kunne kaste sig over i fremtiden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, May 04, 2023
Floridas guvernør Ron DeSantis har i over et år været i krig med Disney-koncernen, efter denne kritiserede en kontroversiel lovgivning i Florida, som forbyder at omtale kønsidentitet og seksuel orientering overfor børn i alderen 5-9. Lige siden har DeSantis kaldt Disney for ”woke” og forsøgt at indskrænke de privilegier, som Disney World i Orlando i årtier har nydt godt af, og som har fyldt Floridas statskasse med Mickey Mouse-penge. Nu har Disney sagsøgt DeSantis for ”politisk gengældelse”. Vi dykker ned i kampen mellem manden og musen, undersøger anklagerne om det ”woke” Walt Disney og tegner et portræt af Floridas guvernør, der ligesom Simba i Løvernes Konge ikke kan vente på at blive konge - undskyld præsident - og i hvert fald ikke har tænkt sig at følge Elsas råd i Frozen om at ”let it go”. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, April 27, 2023
For nylig blev det offentliggjort, at wrestling-organisationen WWE og MMA-giganten UFC skal flettes sammen i et større opkøb. Værdien på de to organisationer er tilsammen blevet vurderet til en svimlende sum på 21 milliarder dollars. Wrestling husker vi fra 80’erne, hvor muskuløse mænd i underbukser kaster hinanden rundt. MMA er kendetegnet ved et professionelt slagsmål i et ottekantet bur. Hertil kommer ‘slap fighting’, der er blevet det næste store. Det går i al sin enkelthed går ud på at udveksle lussinger med en modstander. Hvad er det, der drager amerikanerne mod denne form for ultravold i bedste sendetid? I Only in America dykker vi helt ned i de nyere, alternative kampsportsorganisationer og tegner et billede af den populærkulturelle voldskultur anno 2023. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, April 20, 2023
For præcis 30 år siden sluttede en 51 dage lang belejring af en religiøs sekt udenfor Waco, Texas på tragisk vis. I alt blev 82 medlemmer af den religiøse sekt Branch Davidians dræbt, heriblandt 28 børn og to gravide kvinder. Også fire føderale betjente blev dræbt under belejringen, der vækkede minder om en krigszone på amerikansk jord. Med udgangspunkt i den nye Netflix-dokumentar "Waco: American Apocalypse" ser Only in America tilbage på belejringen. Vi taler om, hvorfor belejringen endte så tragisk og stiller skarpt på, hvorfor Waco er blevet et pilgrimssted for amerikanske militiser og symbolet på den onde stat, der vil tage amerikanernes våben og nægte dem at udøve deres tro. Vi taler også om nutidens religiøse sekter, blandt andet en ny konspiratorisk præst i Waco og nogle våbenelskede moonier i Texas, og hvad det hele har med Donald Trump at gøre. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, April 13, 2023
Den biografaktuelle film ‘Air’ fortæller historien om det legendariske samarbejde mellem sko-firmaet Nike og basketballstjernen Michael Jordan. Sammen skabte de i 1984 et sko-brand så stærkt, at det den dag i dag har gjort Michael Jordan til den rigeste atlet nogensinde. Men hvordan opstod samarbejdet? Og hvad gjorde Nike rigtigt i aftalen med Jordan, der på det tidspunkt var langt fra den stjerne, han blev senere hen? Med afsæt i filmen ’Air’ taler vi i denne uge om, hvad der kendetegner et succesfuldt samarbejde mellem superstjerner og superbrands, og så ser vi også nærmere på nogle af de samarbejder gennem tiden, der er gået knap så godt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, April 03, 2023
Tv-serien 'Succession' er tilbage. I den anledning kigger vi nærmere på de absurd rige familier, som har ligget til inspiration for serien. Vi ser blandt andet på, hvor meget Logan Roy og Waystar Royco har tilfælles med mediemogulen Rupert Murdoch og hans Fox News-imperium. Derudover taler vi om det amerikanske klassesamfund, og hvorfor amerikanerne støtter op omkring de rigeste kapitalister, som kun udgør 0,1% af samfundet? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, March 30, 2023
Planen var at lave en dokumentar om Donald Trumps politiske rådgiver, Roger Stone. Det gjorde de også, men undervejs blev de danske dokumentarister Christoffer Guldbrandsen og Frederik Marbell hvirvlet ind i en tornado af løgne, der kulminerede ved Stormløbet på Kongressen. Efterfølgende fik de besøg af FBI og er blevet truet sagsøgt for 190 millioner kroner af dokumentarens hovedperson. Vi har talt med Christoffer og Frederik om deres dokumentar, ”A Storm Foretold”. Sammen tegner vi et portræt af kontroversielle og selviscenesættende politiske strateg, Roger Stone. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, March 23, 2023
Det er 20 år siden USA's invasion af Irak. I den anledning ser vi tilbage på en krig, der splittede den amerikanske musikscene. Fremtrædende countrymusikere bakkede i starten op om krigen og trak tråde tilbage til terrorangrebene den 11. september 2001. Derfor lød der også et ramaskrig, da det populære country-band Dixie Chicks tog afstand til præsident Bush og invasionen i Irak. Vi ser også tilbage på andre mindeværdige protestsange fra bla. Eminem og Green Day, og så taler vi om, hvad der karakteriserer nutidens protestsange? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, March 16, 2023
I en ny podcast om Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling bliver debatten om hendes potentielt transfobiske tweets igen vækket til live. Dette sker i en tid, hvor den amerikanske højrefløj gør, hvad de kan, for at puste til ilden, og hvor standupkomikere står i kø for at have en mening om transpersoner. Men hvordan kom det hertil? Og hvorfor er debatten om valget af eget køn så polariserende i USA? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, March 15, 2023
For 95. gang blev verdens største prisuddeling afholdt, og endnu engang viste det sig umuligt at puste liv i det show, der engang var på alles læber. Will Smiths lussing fra sidste år kastede lange skygger, og det var tydeligere end nogensinde før, at Oscar-akademiet ikke ved, hvilket ben de skal stå på. Hvordan er det prestigefyldte show endt, hvor det er i dag? Hvorfor lader amerikanerne til at vende prisuddelingen ryggen? Og siger det i virkeligheden noget dybere om et splittet USA? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, March 13, 2023
Indrøm det nu. Du elsker amerikanske serier, film, memes og musik. Det gør vi også i ”Only in America”, som er Danmarks eneste program dedikeret udelukkende til amerikansk kultur. Hver torsdag giver kulturjournalist Frederik Dirks Gottlieb og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster dig perspektiv på tidens aktuelle og mest debatskabende kulturhistorier fra USA. See omnystudio.com/listener for privacy information.
loading...